Ebba Kløvedal Reich

EBBE KLØVEDAL REICH 2004

Af Bente Staugaard, JydskeVestkysten


KULTURPRIS OVERRAKT HOS PRISMODTAGEREN

Besøg: En syge Ebbe Kløvedahl Reich fik Rødekro Kommunes

Kulturpris.  Delegation fra Rødekro drog til hovedstande.


Rødekro: Forfatteren Ebbe Kløvedahl Reich fik besøg fra Sønderjylland i den forgangne week-end. Han var udvalgt til at modtage Rødekro Kommunes Kulturpris, men på grund af sin kræftsygdom var han ikke i stand til at tage turen til Sønderjylland.  Derfor rejste Hans Gert Jakobsen, Henrik Sørensen og Inga Hagen Christensen fra komiteen bag kulturprisen i stedet til København for at overrække prisen.  De blev inviteret på frokost hjemme hos Elise og Ebbe Kløvedahl Reich.  Han var mærket fysisk af sygdom, men klarede frokosten fint.  Vi fik vendt mange litterære og politiske synspunkter, og jeg tror at alle nød de tre timer, før vi igen satte os i toget med kurs mod Rødekro, lyder det fra Hans Gert Jakobsen. 

Under besøget fik Hans Gert Jakobsen også holdt en lille tale til prismodtageren. Han fremhævede blandt andet, at Ebbe Kløvedahl Reich i sin fortællestil ophæver skellet mellem digtning og fagliteratur og mellem mundtlig og skriftlig form.  Du er politisk og poetisk moralist, og frodig folkeopdrager.  Du sammensmelter, hvor andre adskiller.  Ingen har som du gennem forening af forfaterskab, livsførelse og personlig udstråling formået at samle en hel generations ønsker og drømme. 

Tak for kulprisen, og ikke mindst den begrundelse, svarede Ebbe Kløvedahl Reich.  Det har virket på mig som en livsbekræftende og tiltrængt hilsen fra den sønderjyske folkelighed og det sønderjyske frisind til en københavnsk allieret.

 

SYG EBBE KLØVEDAHL REICH FIK RØDEKROS KULTURPRIS

Aabenraa Ugeavis

Sygdommen forhindrede forfatteren i at komme til Rødekro. Han har derfor fået prisen overrakt i København. 

Rødekro Kommunes Kulturpris for året 2004 er tildelt forfatteren Ebbe Kløvedal Reich.  Det oplyser læge Hans Gert Jakobsen, som er formand for den selvejende institution, som siden 1988 har stået for prisens uddeling.  I den officielle indstilling af forfatteren hedder det blandt andet: Ebbe Kløvedahl Reich har i fire årtier beriget os med historiske romaner og krøniker, artikler og foredrag.  I sit virke er han i slægtsskab med B. S. Ingemann og Grundtvig.  I sin lune og satire med Scherfig.  Bærende er nogle fundamentale værdier og visioner: Det folkelige fællesskab over for nutiden teknologisk, bureaukratiske og kapitalistiske tyranni. Det smukke samfund med tolerance, frisind og fravær af autoriteter.  En frimandstradition udgået fra Kimbrerne i Nordjylland, som byder os at kæmpe mod den centrale magtudfoldelse i alle den former – Romerriget til EU.

 

BESØG AFLYSES

Forfatteren kunne på grund af langvarig sygdom ikke komme til Rødekro og modtage prisen.  I stedet tog tre bestyrelsesmedlemmer til København og overrakte hædersgaven til den store fortæller i hans hjem.  Traditionen tro skulle årets kulturpris være overrakt på Rødekro Rådhus med et efterfølgende arrangement samme aften på Røde Kro.

 

25.000 KR.

Rødekro Kommunes Kulturpris tildeles en gang årligt til kulturpersonlighed, hvis virke har været til gavn for dansk kulturliv.  Prisen, der er på 25.000 kr. finansieres gennem bidrag fra Rødekro kommune, Håndværker, Handels- og Industriforeningen for Rødekro Kommune samt Nordea, Danske Bank, Sydbank, Sparekassen Løgumkloster og Tønder Bank.


SE BILLEDERNE HER (tryk på billederne)


Ebbe Kløvedal Reich

2004