Preben Kristensen






RØDEKRO-PRIS TIL LINIE 3'ER

Af Nikolaj Reinholt, JydskeVestkysten


Kulturpris: Skuespilleren Preben Kristensen bliver

den 26. modtager af Rødekro Kulturpris,

som overrækkes den 8. maj.


RØDEKRO: Skuespilleren Preben Kristensen kommer i selskab med prominente navne som sanger Poul Dissing, forfatter Lise Nørgaard og filminstruktør Niels Malmros, når han den 8. maj får overrakt Rødekro Kulturpris.

– Han kan jo det hele, siger formand for Rødekro Kulturpris' bestyrelse, Hans Gert Jakobsen, der har været med til at indstille Preben Kristensen til prisen.

Med kulturprisen medfølger 25.000 kroner, som Preben Kristensen kvitterer med et foredrag om beretninger fra sit liv klokken 20.00 på Røde-Kro samme dag.


Derfor blev det ham

Preben Kristensen er en skuespiller, som er vellidt af store dele af den danske befolkning. Han favner utrolig bredt fra musical til drama og revy. Og så synger han også ganske godt, lyder det fra formanden, der ser meget frem til foredraget på Røde-Kro den 8. maj.

Hans Gert Jakobsen roser også Preben Kristensen for hans personlighed. Den spillede nemlig også en afgørende faktor for, at han blev den næste i rækken, der skulle tildeles Rødekro Kulturpris.

– Jeg har aldrig selv mødt Preben Kristensen, men i interviews virker han ganske empatisk, siger Hans Gert Jakobsen, der heller ikke kan komme uden om, at Preben Kristensen også er aldeles morsom.


Gratis billetter

Rødekro Kulturpris er blevet til med hjælp fra sponsorater fra lokale forretningsrivende. Billetter til aftenarrangementet, som er gratis, kan hentes på Rødekro Bibliotek fra den 5. maj klokken 17.30.



HELE DANMARKS DIVO MODTOG FIN KULTURPRIS

Af Steffan Axelsen, JydskeVestkysten


Kultur: Skuespiller Preben Kristensen blev torsdag indlemmet i et eksklusivt selskab, da han modtog Rødekro Kulturpris 2013. Selv havde han kun ros tilovers for egnen.


RØDEKRO: Han er en mulitikunstner, som kan det hele. Han er et folkeeje med en smuk sangstemme. Og i Linie 3 har han vist sit store talent frem i flere årtier. Superlativer var der ikke mangel på, da dommer Gert Jakobsen begrundede, hvorfor skuespiller Preben Kristensen blev den nye modtager af Rødekro Kulturpris.

Torsdag eftermiddag stod den folkekære kulturperson, som i årevis har henrykt danskerne med sine parodier af særligt dronning Margrethe i Linie 3, ydmygt ved biblioteket i Rødekro, hvor han modtog 25.000 kroner. Prisen skyldes hans glorværdige karriere, der strækker sig helt tilbage til 1978, da han blev uddannet skuespiller i Aarhus.

– Det rører mig dybt at modtage denne pris. Jeg må erkende, at jeg ikke har været i Rødekro før, men jeg kender prisen fra min kollega Kurt Ravn, som også har modtaget den, fortalte Preben Kristensen foran godt 70 lokalborgere.

Prismodtageren benyttede da også lejligheden til at fremhæve sin kærlighed for den sønderjyske landsdel.

– Jeg har haft et specielt forhold til egnen, siden jeg optrådte i Ribe i 1980. Der er få steder som hernede, hvor folk er så hjertevarme og så venlige. Derfor er jeg utrolig glad for at komme her, og så endda modtage denne fine pris, lød det fra ham. 


Danmarks divo

Bestyrelsesformand for Rødekro Kulturpris, Henrik Sørensen, gav sågar den folkekære skuespiller en ny titel. – Du har altid set op til divaer og deres fremtoning. Jeg har fundet ud af, at den mandlig pendant hedder en divo. Og du er hele Danmarks divo, sagde han.

 


PREBEN KRISTENSEN FIK KULTURPRIS I RØDEKRO

Af Steffan Axelsen, JydskeVestkysten


Pris: Skuespiller og en tredjedel af Linie 3 Preben Kristensen modtog torsdag Rødekro Kulturpris 2013.


Skuespiller Preben Kristensen blev torsdag føjet til en fornemliste af prisvindende kulturpersonligheder, da han fik overrakt prisen Rødekro Kulturpris 2013 på biblioteket i Rødekro. Bestyrelsen bag kulturprisen begrunder valget af Preben Kristensen med, at han er en multikunstner, som har taget danskerne med storm gennem flere årtier.

Det var da også en rørt Preben Kristensen, som ydmygt modtog de 25.000 kroner, der følger med prisen, samt andre gaver foran godt 70 fremmødte.

– Jeg er stolt over anerkendelsen, for jeg mener, at kultur er noget, vi skal kæmpe for her i landet.

Med dét mener jeg ikke bare en karriere på teatergulvet, men også de kulturforskelle, der hersker i vores samfund. – Nogle er ikke glade for andre kulturer, men det bør vi være, lød

ordene fra manden, der i mange år har henrykt danskerne med særligt parodier af dronning Margrethe i forbindelse med Linie 3.

Preben Kristensen understregede, at han var stolt over at gøre de mange tidligere vindere af Rødekro Kulturpris selskab. Glad og stolt – Jeg blev meget glad, da jeg blev spurgt, om jeg kunne komme og modtage prisen. Jeg har ikke før været i Rødekro, men jeg kender prisen fra min gode kollega Kurt Ravn, som tidligere har vundet den, sagde han.

Bestyrelsesformand for kulturprisen, Henrik Sørensen, benyttede lejligheden til at give Preben Kristensen en titel, han aldrig før havde stødt på. – Jeg har kigget lidt på sagerne, og jeg har fundet ud af, at den mandlige pendant til en diva er en divo. – Og det er præcis, hvad du er. Hele Danmarks divo.



PREBEN KRISTENSEN HÆDRET I RØDEKRO

Af Lokalavisen Budstikken


Kulturpris blev i sidste uge uddelt for 26. gang og modtager denne gang er skuespiller Preben Kristensen


Hæder: Rødekro Kulturpris 2013 blev i sidste uge overrakt sammen med en lind strøm af superlativer, for modtageren denne gang var ingen ringere end den folkekære skuespiller Preben Kristensen, der gennem sit mangeårige virke på den danske kulturscene har hen- rykt og begejstret med både skuespil, sang og et komisk talent ud over det sædvanlige.


“Jeg har ikke før været i Rødekro, men jeg vidste godt, at prisen eksisterer, for min gode kollega Kurt Ravn har før modtaget den,” fortalte Preben Kristensen i forbindelse med overrækkelsen. Han røbede også, at han har et særligt varmt forhold til Sønderjylland. “Det er meget få steder, man bliver modtaget med så megen hjertevarme som her, og derfor glæder jeg mig ekstra meget over denne pris,” fortalte han. 


Eksklusivt selskab

Bestyrelsesformand for Rødekro Kulturpris, Henrik Sørensen kunne herefter byde Preben Kristensen velkommen i foreningen af kulturpris-holdere, der tæller danske kulturkendisser som Lisbeth Dahl, Bent Fabricius Bjerre, Ghita Nørby, Jytte Abildstrøm, Morten Grundwald, Erik Clausen og Bodil Udsen for at nævne nogle af de tidligere modtagere.

Prisen er på 25.000 kroner og i Preben Kristensens tilfælde også en cd med tyske slagere.

 


KULTUR FOR ALVOR – OG FOR SJOV

Af JAN STERNKOPF, Aabenraa Ugeavis


PRIS. Rødekro Kulturpris blev i sidste uge tildelt skuespilleren og entertaineren Preben Kristensen for en "træfsikker scenisk musikalitet". Prismodtager blev betegnet som det mandlige modstykke til en diva – nemlig en divo. 


RØDEKRO: Én gang om året uddeles Rødekro Kulturpris til en dansk kulturpersonlig-

hed. I år er det for 26. gang – og den blev i sidste uge overrakt skuespilleren og entertaineren Preben Kristensen, som i flere årtier har vist sit store talent med roller fra det dramatiske teater over musicals til revy og lystspil.

Tilsvarende omfattende var derfor den udstilling, som medarbejdere ved Rødekro Bibliotek havde stillet på benene for at vise det store og alsidige virke, som årets prismodtager havde præsteret gennem årene.

- Guud nej – det havde jeg da helt glemt, lød det fra en imponeret Preben Kristensen, da han blandt effekterne også fandt en dvd, hvor han havde lagt stemme til en animationsfilm. Udstillingen blev domineret af en "dronninge"-figur, som henviser til én af Preben Kristensens glansroller i Linie 3, hvor "Vi har det sjovt" som Dronning Margrethe.

I det hele er humoren, glæden og begejstringen bærende elementer i Preben Kristensens arbejde, fortalte formanden for Rødekro Kulturpris Hans Gert Jakobsen i sin tale.

- Humor er i høj grad noget, der foregår mellem mennesker – og som knytter os sammen. Det er mere end at have det sjovt. Det er også at kunne dele glæde og begejstring med andre, lød det fra lægen Hans Gert Jakobsen, der efterfølgende henviste til humoren som alternativ til medicin. Det kan så absolut betale sig at dyrke humoren, eftersom en norsk undersøgelse menes at have påvist, at den humoristiske sans reducerer dødeligheden med 30 procent. -Mentalhygiejnisk er de store komikere – som du tilhører – altså gode læger for os danskere. Jeg tror, at "Linie 3", som blev skabt for 35 år siden, har betydet mere end tusind tabletter til at jævne den vanskelige vej, sagde Hans Gert Jakobsen i sin tale, hvor han også betegnede Preben Kristensen som et "sprogligt frilandsmuseum" på grund af dennes store interesse for gamle danske film, deres sprog, diktion og dialekter.

Preben Kristensen fik dog kulturprisen først og fremmest fordi han i sjælden grad kan kombinere sang, dans og gestik. - Og du har en meget træfsikker scenisk musikalitet. Også bestyrelsesmedlem Henrik Appel Sørensen roste Preben Kristensen for sit arbejde. - Du er masten og bardunerne. Du er den, der holder teltet oppe, mente Henrik Appel Sørensen, der kaldte Preben Kristensen for det mandlige modstykke til en diva – nemlig en "divo".

Det var en titel, som Preben Kristensen gerne tog imod – ligesom han glædede sig over selve kulturprisen på 25.000 kroner og et par personlige gaver, bl.a. en samling med tyske schlagere.


 

KULTURPREIS FÜR DÄNEMARKS DIVO NR.1

Af Anke Hagensen – Der Nordschleswieger


Preben Kristensen amüsierte sich köstlich über die Bezeichnung „sprachliches Freilandmuseum"


ROTHENKRUG/RØDEKRO –Der 26. Rothenkruger Kulturpreis wurde gestern dem dänischen Sänger, Schauspieler und Entertainer Preben Kristensen überreicht. In seiner Laudatio lobte der Kulturpreisvorsitzende Hans Gert Jakobsen die Vielseitigkeit Kristensens. Er beherrsche das Drama genau so wie das Lustspiel, könne singen und tanzen.

„Keiner kombiniert Gesang, Tanz, Gestik und Mimik so wie du“,sagte der Kulturpreisvorsitzende. Als ehemaliger Arzt hob Jakobsen aber vorallem die heilsame Wirkung des Humors hervor–eine der vielen Stärkendes Tausendsassas Preben Kristensen. „Humor ist der Stoßdämpfer gegen Stress und Krisen und ersetzt so manche Pille.“

„Humor ist eine schwierige Größe, aber ich liebe ihn“, bekannte Kristensen. Er sei noch nie in Rothenkrug gewesen und gestand ,erstmals von der Existenz eines Ortes dieses Namens erfahren zu haben, als sein Freund Kurt Ravn den Kulturpreis in Empfang nehmen durfte. Er sei aber als Schauspieler, Sänger und Entertainer schon häufig in Nordschleswig gewesen und käme auch immer wieder gerne.

„Selten wird einem so viel Herzenswärme entgegen gebracht wie hier“,sagte PrebenKristensen, nachdem ihm offiziell der mit 25.000 Kronen dotierte Kulturpreis sowie ein bunter Blumenstrauß überreicht worden waren.

Als Sprecher der Sponsoren outete sich Henrik Appel Sørensen als großer Kristensen Fan. Er bezeichnete ihn als Dänemarks Divo (das männliche Pen- dant einer weiblichen Diva) Nummer eins und meinte dies im positivsten Sinne. „Nur wer das entsprechende Talent und Können hat, ist eine wahre Diva bzw. ein Divo“, unterstrich Appel Sørensen und überreichte Kristensen eine CD mit deutschen Schlagern

–„Ja! Mit Hansi Hinterseer!“, freute sich der frisch gekürte Kulturpreisträger –und eine Porzellankuh (eine Musicow). Am gestrigen Abend bedankte sich Preben Kristensen mit einem sicherlich unterhaltsamen Vortrag im Røde Kro für den Kulturpreis.



SE BILLEDERNE HER (tryk på billederne)


Preben Kristensen

2013